Historiske Byvandringer

Løgstør Købstads Vægterlaug

Historiske byvandringer

Onsdage kl. 19.30 i ugerne 23 til 35

Start: Vægtergade 25

Slut: Den gamle Toldbod

Der afsluttes med vægtersang

Guider:

Løgstør Købstads Vægterlaug

Arr.:

Lokalhistorisk Arkiv

Limfjordsmuseet

Løgstør Turistforening

Fischersgade

Fischersgade er opkaldt efter købmand Christen Fischer, der blev født i 1785 i en gammel Løgstørslægt. Da han var 27 år gammel, overtog han en købmandsforretning, som var begyndt i 1790 af Sander Thorup. Thorup døde i 1812 og efterlod sig foruden butikken en kone, der havde været gift en gang tidligere. Nu giftede Chr. Fischer sig med hende og forretningen, som han drev op til et stort omfang efter byens størrelse. Efter den første kones død giftede Fischer sig igen og da han døde i 1854, solgte hans enke, Else Fischer, forretningen til Michael Simonsen. Else Fischer døde i 1868 og efterlod sig et gavebrev, dateret 28. november 1868, hvor hun skænkede en grund i Løgstør, matrikelnummer 24 af Løgstør bygrunde med det derpå i 1857 opførte beboelseshus. Til vedligeholdelse af ejendommen blev der hensat en kapital på 1000 rdl. Der blev samtidig oprettet en stiftelse, der fik navnet “Chr. Fischers Minde” og der blev indsat en mindeplade i husmuren. Betingelserne var at ejendommen skulle anvendes til fribolig for “tre værdige trængende af Løgstør, navnlig enker og aldrende ugifte personer.” “Chr. Fischers Minde” overgik 1967 til privat eje.

Jægers Toft

Egentlig burde navnet staves “Jegers Toft” da gaden er opkaldt efter konsumtionsbetjent (en slags toldbetjent), der hed Chr. Jeger. Han fungerede i Løgstør fra ca. 1780 - 1810. Han havde en mark lige uden for byens vestgrænse. Man kom derud gennem en åbning i diget, som blev kaldt Trangeled. Det var omtrent hvor den blinde gadestump i Toftegade befinder sig. Jegers søn blev også tolder, mens sønnesønnen var avlsbruger Chr. Jeger som var født 1848 og levede op i dette århundrede. Den første Chr. Jeger deltog i en digtekonkurrence, som var udskrevet af “Selskabet for de skiønne videnskabers forfremmelse. Sekretæren, professor Jacob Baden, havde indrykket flere annoncer i Berlingske i 1789, hvor selskabet udlovede en præmie på 1000 rdl. for bedste episke digt. Hvad Jeger sendte ind er tilsyneladende ikke bevaret, men to følgebreve er kendt. Jeger fik aldrig noget svar på sine breve, så han blev ikke den store “Poet udi Løgstøer”, men navnet overlever ihvertfald i Jægers Toft.

P. Kræmmersgade

Alle i Løgstør kender Peder Kræmmersgade, men mange nok ikke, hvem den er opkaldt efter. Navnet Peder Kræmmer er et øgenavn til købmand og herredsskriver Peder Christensen Thorup, som stiftede et stort legat til fordel for byens fattige. Han blev født i Aggersborg-Thorup 1694 og kom til Løgstør før 1725. Her begyndte han en krambodshandel og blev efterhånden ret velhavende. Han ejede en købmandsgård, som sammen med hans varelager, stempelpapir og 150 rdl. i rede penge brændte ved den store brand i 1751. Under forhøret gav han “vemodigt til kende”, at han havde mistet alt, hvad han ejede. Enten har han ikke været helt sandfærdig, eller også har han været en ualmindelig dygtig forretningsmand, for i 1768 kunne han underskrive et testamente, der fordelte en formue på over 21.000 rdl. For nogle af legatpengene opførte kommunen et fattighus i 1821. Det var i brug til 1929. Huset lå for enden af Grønnegade.

Fogedgade

Fogedgade går langs med en fløj af den gamle dommergård, der oprindelig hed Herredsfogedboligen. Bygningen blev opført af herredsfoged Schwanenskjold i 1838 som bolig og kontor. Indtil da havde herredsfogederne boet mange forskellige steder i området. Gården var i privateje for Schwanenskjold og hans efterfølgere til 1879, da den blev solgt til anden side. Herredsfogedkontoret skulle nu finde et andet sted og det blev Lunøes købmandsgård fra 1879-84. Fra 1885-90 i Bredgade 21 og fra 1890-94 i Fjordgade 46. I 1894 købte staten gården i Fogedgade tilbage og indrettede den til embedsbolig for herredsfogeden, der senere skiftede navn til dommer og gården kom herefter til at hedde Dommergården. En tid forsvandt navnet Fogedgade og blev erstattet af Tværgade. Ved reformen af gadenavne efter kommunesammenlægningen i 1970 kom navnet imidlertid tilbage, selvom Løgstør havde mistet dommerembedet til Fjerritslev.

Blindebomsgade

På rigsdagen i København i 1660 vedtog man at indføre en såkaldt konsumptionsskat på alle varer, der blev indført til købstæderne. Det var den tids moms. I 1673 kom flere byer med, som ikke var købstæder, men heller ikke rene landsbyer. Her var Løgstør imellem. For at kunne opkræve skatten, som i daglig tale gik under navnet “bompenge”, blev der ansat konsumptionsforvaltere og betjente og ved indkørslen til byen blev der bygget et bomhus med en oplukkelig bom. Det lå i krydset, hvor Nibe og Viborg landeveje mødtes og her var i en lang årrække eneste adgangsvej til byen med køretøjer. Efter 1800 voksede gadenettet og Løgstør fik en vestre og en østre bom. Den vestre bom var i det gamle bydige, der gik fra skrænten og ud mod vandet lige indenfor hvor sygehuset lå – nu Fischershave. Den blev kaldt “Trangeled” og førte ud til Jægers Toft. Den østre bom var anbragt omtrent, hvor dommergården blev bygget i en lille gade, der førte ud til østre kær. Denne bom kunne ikke umiddelbart lukkes op og blev kaldt “den blinde bom”. Samme navn fik den gade, der blev anlagt på stedet og endnu omkring 1870 benævnt “Den blinde bom”. Senere blev navnet ændret til Blindebomsgade.

Købmagergade

Omkring 1820 blev Løgstør skole placeret i gaden og gav den sit navn. Skolen eksisterede indtil 1870 og blev købt af en manufakturhandler. Skolegade var omkring århundredskiftet og op imod 2. verdenskrig en livlig handelsgade og det var på hjørnet af Skolegade og Østerbrogade byens første tre-etager “Skyskraberen” blev bygget - det var i 1912. Efterhånden flyttede en stor del af handelen til andre steder. Gaden hed altså Skolegade, indtil det blev besluttet, at der ikke måtte være flere gader af samme navn indenfor een kommune eller et postdistrikt. Det var i 1973-74. Købmagergade blev det nye navn.

Fjordgade

Løgstør er opstået på baggrund af sin beliggenhed ved Limfjorden. Fjordgade er byens gamle hovedgade og den ældste gade i Løgstør. Af en “Turistberetning” fra 1795 fremgår, at byen kun havde én gade og det var langs vandet. Til at begynde med hed den “Nørregade”. Den nævnes i 1806, men ret hurtigt fik den navnet Fjordgade. Det var den første gade, der blev brolagt og det var i 1863. De fleste andre gader blev aldrig brolagt, men belagt med “Løgstør-tjære” omkring 1915. I 1977 er Fjordgade fra nr. 50 ændret til Havnevej.

Kongekajen

I 1935 fik daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid jagtgården i Trend som folkegave i anledning af deres bryllup. Jagtgården trak meget i det senere kongepar, muligvis fordi de her kunne være mere private. Når kongeparret i sommerhalvåret tog ophold på Jagtgården, sejlede de ofte til Løgstør i kongeskibet “Dannebrog” og der var altid en tilstrømning af borgere med byrådet i spidsen, når kongeskibet lagde til ved kongekajen. Kongen foretrak som regel at sejle også selvom resten af familien enkelte gange tog med toget til Hobro og derfra til Trend med bil, efter at have hentet kong Frederik ved “Dannebrog” i Løgstør.

Kaptajn Jensens Gyde

Kaptajn Jens Chr. Jensen blev født i Løgstør i 1850, og var direktør i Det Dansk Russiske Dampskibsselskab fra 1907 til 1920. Tilknytningen til barndomsbyen forblev gennem tiden stor, og Kaptajn Jensen og hustruen Magdalene Schou etablerede flere fonde og stiftelser, der var med til at hjælpe blandt andet sømandsenker og rosporten i byen. Som dreng sejlede han med sin far med dennes jagt, og tog i 1868 hyre på skonnertbriggen ”Johanne Kjær” af Aalborg, der sejlede på Sydamerika. Herefter tog han hyre på hollandske ostindiefarere på togter rundt om ”Kap Det Gode Haab” til Java; igen til Argentina og efterfølgende til Øst Australien. I slutningen af 1870’erne og navnlig i 1880’erne vandt fragtdamperne frem og afløste de store sejlskibe. Jens Chr. Jensen fulgte med udviklingen og blev efterhånden koffardikaptajn og førte op igennem 1890’erne forskellige dampskibe på op til 4500 tons D.W. Kaptajn Jensen blev i 1880 gift med Magdalene Andrea Schou, datter af Skipper Andreas Schou, som boede i Fjordgade 7 i Løgstør. Magdalene Schou arvede hjemmet efter forældrenes død og i 1902 byggede kaptajn Jensen og hustru en villa på grunden foran (det nuværende Havnevej 2).

Toldbodgade

Allerede i 1523 nævnes et toldsted i Løgstør (Løgstedøre). Anledningen var den at kong Chr.II kun ville have to steder ved fjorden, hvor afgifterne ved sildefiskeriet skulle opkræves og det ene blev Løgstør. Vi ved ikke ret meget om dette toldsted, heller ikke hvor længe det eksisterede. Det næste vi hører om, er indførelsen af konsumptionsafgift i Løgstør i 1671 - det var den tids moms. Det er egentlig pudsigt, at Løgstør skulle opkræve afgifter af handelen, da det var forbudt at handle i Løgstør, da byen ikke var købstad. Toldkontoret blev oprettet i 1841. Det lå først i den østlige del af Fjordgade, men efter at Vester Havn var bygget 1852, flyttede det hen på havnepladsen i 1857, hvor toldvæsenet lejede en grund af kommunen. Sidst i 60’erne blev toldkammeret omdannet til toldkontrol og pr. 1/1 1972 forsvandt toldvæsenet fra Løgstør.

 

Share

Kontakt os...

Muslingebyen
Kanalvejen 40
9670 Løgstør
+45 98 67 18 05 

Løgstør Handelsstandsforening - klik her:

Medlemmer & Bestyrelse                                                               

Smag på Løgstør folder

forsidesmagpåløgstør2016104x147