Oplev et af Nordjyllands syv vidundere!
Det tog 400 mand fem år at grave Limfjordsmuseets bedste museumsgenstand. Den er 4,4 kilometer lang, 3 meter dyb og i 2007 blev den kåret som et af Nordjyllands syv vidundere.
Da kongen kom til Løgstør
Som målene antyder, er det ikke nogen helt almindelige museumsgenstand. Kanalen blev gravet ved håndkraft mellem 1856 og 1861 af godt 400 arbejdere, hvoraf de fleste kom fra Tyskland. Frederik den VII indviede personligt kanalen. Årsagen, til at kanalen blev anlagt, var at føre skibsfarten sikkert forbi de store sandbanker mellem Løgstør og Aggersborg. Da trafikken toppede i 1899 passerede næsten 3000 skibe om året. Mange skibe sejlede for egen kraft, men nogle blev trukket igennem af heste. Ved specielle lejligheder kan man opleve dette fænomen i Løgstør i nutiden. En tidslomme bliver åbnet, og besøgende træder ind i 1899.
Oplevelser på og ved kanalen
I 1901 blev kanalen overflødig, da man gravede en direkte sejlrende gennem grundene, og i 1913 blev den lukket i Lendrup. I dag ligger kanalen som et storslået minde om fortiden søfart og ingeniørkunst. Den indbyder til en guidet sejltur med Limfjordsmuseets Grevinde Danner eller en gåtur langs trækstierne. På kystsiden gør den kalkrige jord, at man finder en unik flora, og herfra er der en fantastisk udsig over Limfjorden. Uanset om man bevæger sig på eller ved vandet, får man en fantastisk naturoplevelse ved et af Nordjyllands syv vidundere - Frederik den VII's Kanal.
Hvis du vil vide mere om Frederik den VII's Kanal så besøg Limfjordsmuseet, Kanalvejen 40, Løgstør eller gå ind på
|