MAL OG VIND 10.000 KR.
Sadolin leverer maling, pensler, dragter, professionel arbejdskraft, rådgivning m.v. til Let's Colour-projektet, men der skal også bruge lokal, frivillig arbejdskraft. Gruppen opfordrer alle til at melde sig som deltagere i dysten om at vinde 10.000 kr. til en forening eller klub, når begivenheden finder sted i uge 24.
Uden mad og drikke...
Der vil blive opstillet et telt, hvor projektdeltagere - herunder lokale frivillige - onsdag aften bydes på fest med gratis mad og drikke, musikalsk underholdning mm. Selve eventen finder primært sted i uge 24, men folkene bag Let"s Colour regner med at få brug for frivillige i et vist omfang også i uge 23 og i uge 25. Der skal bruges folk til mange praktiske opgaver, så uanset om man er skrap med en pensel eller er bedre til andre opgaver, så vil initiativgruppen meget gerne høre fra interesserede.
Tilmeld din forening
Regler for dysten om de 10.000 kr. er således: Ved start af projektet oplyser man, hvilken klub/forening de frivillige indsatstimer skal relatere til/komme til gode. Ved projektets afslutning sammentælles ens timer med klubbens øvrige timer, og den klub som har ydet flest timer, vinder de 10.000 kr. Det er således ikke et spørgsmål om hvilken klub, der har flest medlemmer, men hvilken klub, som har de mest aktive medlemmer. Tilmeld din forening allerede nu! Kontakt Leif Myrup på telefon 40511298 eller på mail m-line@stofanet.dk. |
|