00
PINSEPARADE

Lørdag den 11. juni skal indehaverne af masser af ”lækre øser” og ”seje cykler” igen blære sig i Løgstør midtby fra kl. 10.00 – 12.00.

De flotte maskiner skal ikke blot vises frem i Løgstør midtby, men i hele Vesthimmerland. Klokken 12.00 kører biler og motorcykler ud på en to timer lang køretur i det vesthimmerlandske landskab. Der er virkelig lagt op til blær på højt niveau, når de fantastiske, blankpolerede køretøjer kører ud i det blå. 

 

For at undgå at de menneskelige rugbrødsmotorer går sukkerkolde undervejs i paraden, har sponsorer og handelsstandsforeningen sørget for, at der er morgenmad til alle, der møder op med motorcykel, amerikaner bil, bambusraket, touringcykel, sofacykel, veteranbil og lignende. Derudover er Handelsstandsforeningen og sponsorer vært ved pølser, øl og vand til alle deltagere efter endt pinseparade.


Muslingebyen Løgstør - Mail: jb@limfjordsmuseet.dk - Telefon 98671805