00
TURISME
Muslingebyen Løgstør er en charmerende købstad med en fiskeri- og lystbådehavn, et rigt kunstnermiljø, små, hyggelige huse, et spændende maritimt museum og gode indkøbsmuligheder. Selve handelsbyen Løgstør rummer en masse specialforretninger med stort udvalg. Fælles for dem alle er, at den gode og venlige betjening er i højsædet.


Byen har en enestående beliggenhed lige ned til Limfjorden og er omgivet af en smuk og uspoleret natur med fjord, fuglebeskyttelsesområder, lyngarealer, høje bakker og skovområder.


Mange kunstnere og kunsthåndværkere føler sig draget til dette område pga. den dejlige, friske natur og det særlige lys.

Løgstør og omegn byder på gode badestrande, fredede naturområder, gode aktivitetsmuligheder, kulturelle seværdigheder og forlystelser for hele familien.
Løgstør har meget at byde på for turister.


At være turist ved Limfjorden er en rejse i tiden med mange spændende oplevelser undervejs. Her når sjælen at indhente dig i din ferie.

Her finder du de mest særegne og smukke landskaber med bakkeøer, prægtige heder, dybe slugter og høje skrænter. En flot natur i et frodigt kulturlandskab.

Mange børnefamilier foretrækker at besøge Limfjordens badestrande hvor bølgegangen er blid og tryg.

 

For yderligere information kontakt


Visit Vesthimmerland
Torvegade 6

 

9670 Løgstør

Tlf. 99 66 92 00

E-mail: info@visitvesthimmerland.dk

Muslingebyen Løgstør - Mail: jb@limfjordsmuseet.dk - Telefon 98671805