Byfest for alle

Byfest Byfedest Løgstør Muslingebyen Dyrskue Tivoli Optog

Når Løgstør inviterer til den årlige byfest d. 13. - 19. juni hersker der ingen tvivl om, at det bliver en hyggelig og begivenhedsrig uge med oplevelser for hele familien.

For de aktive

Der bydes på et hav af forskellige arrangementer og aktiviteter i løbet af byfestugen. For de aktive er der det årlige kanalløb torsdag den 16. juni, som har været afholdt siden 1989. Løbet er en del af Vesthimmerlands Cup og ruterne følger Frederik d. VII’s kanal så man, foruden at løbe, kan nyde den smukke natur. I år kan man desuden i anledningen af Løgstørs 500 års fødselsdag købe en flot løbetrøje med 500 års logo. Se mere her. Er løb ikke ens force, er man også mere end velkommen til at gå turen. Foruden kanalløbet, arrangeres der også en gade-, firma- og familiefodboldturnering tirsdag den 14. juni.

For de voksne

Lørdag den 18. juni kulminerer byfesten med revy, der er skrevet og opført af folk fra lokalområdet, og det store revybal. Her har de voksne en mulighed for at komme ud og få et godt grin efterfulgt af en svingom eller to. Desuden afholdes der bankospil onsdag aften hvor der er flotte, kontante præmier på højkant.

For børn og hele familien

Byfesten byder også på et væld af aktiviteter for hele familien. Fra torsdag og ugen ud er der Tivoli med mange sjove forlystelser der passer til alles lyst og vovemod. Det store dyrskue finder sted lørdag den 18. juni hvor der kommer udstillere fra hele Vesthimmerland, og selvom dyrene selvsagt er dyrskuets midtpunkt, er der også mange landbrugsmaskiner at kigge på. For de yngste gæster er der et børnedyrskue hvor de kan tilmelde deres kæledyr. Skulle sulten og tørsten melde sig i løbet af dagen, vil der være boder foran dyrskueteltet, hvor der kan købes mad og drikke. Byfesten slutter af med et brag søndag den 19. juni, når der vil være et optog der går gennem Løgstørs gader.

Praktiske detaljer

Programmet for hele byfesten og dyrskuet bliver trykt i et hæfte og husstandsomdelt i maj måned. Modtager du ikke hæftet, kan det hentes i en af byens butikker. Mere information kan også findes på byfedest.dk.

Ekstra gevinst

I år er der en ekstra grund til at deltage i årets byfestoptog. I forbindelse med byens 500 års fødselsdag udloddes der nemlig en ekstra præmie til den vogn, der, efter komiteens vurdering, bedst lever op til temaet Løgstør 500 år. Se mere her.

Byfestmarked fredag den 17. juni:

ENDELIG annonce byfest2016redhjemmesiden

Share

Contact

Muslingebyen
Kanalvejen 40
9670 Løgstør

+45 98 67 18 05

Løgstør Magazine

Smag på Løgstør folder